Østrup Skeby Gerskov Kirke Hellevad-Egvad Sogne

 
 

 

   
     
 

Dagens Ord

                               Træk din gamle sweater på

                           og lad bare skæget stå

                           Det' en god ide at starte på en frisk

                           Ta' ud og fang lykken             

                           og tag med ud og fisk  

 

         De af jer, der er gamle nok, vil nu synge denne sang resten af dagen. Den er ikke til at få ud af hovedet igen, når den først er kommet derind. Sangen blev sunget af Gitte Hænning i 1962 og var på "Dansktoppen", da jeg var 10 år. Jeg har ændret lidt i teksten

                                             Nu er jeg snart 65 år, og skal starte på en frisk.

 

 

          Lykken har jeg heldigvis fået lov at mærke, og jeg passer godt på den, jeg har sammen med Henning, og jeg skal nok vandre lange ture og se på fugle og ikke på fisketur.

         Og hver gang jeg glæder mig til det hele i mit nye liv, savner jeg allerede alle jer i Hellevad og Egvad sogne.

 

                                            Det har været så dejligt at begynde på en frisk for 9 år siden.

 

        Og I har alle været så imødekommende og tillidsfulde over for mig.

Det bedste ved at være netop præst er, at jeg har kunnet invitere mig hjem til alle jer, som har skullet have dåb eller skulle giftes eller var pårørende til døde familiemedlemmer.

 

                                            Og sikke en tillid I har vist mig!

 

       Og alle dejlige konfirmander og minikonfirmander, som har været forbi her i konfirmandstuen. Det er så dejligt at møde jer igen.

      Og I har allesammen været utroligt gæstfri og hyggelige at besøge.

Og jeg synes, at jeg kender lidt til rigtig mange af jer og rigtig meget til nogen af jer.

 

                                      Stor tak fordi jeg har måttet være jeres præst i 9 år.

 

                  Jeg glæder mig til at se mange af jer til mine afskedsgudstjenester den 12. marts.

 

       På gensyn!

       sognepræst Inge With

 

                                                  ______________________________________________________

        

              Tale til konfirmanderne 

 

                          søndag d. 1. maj 2016 i Egvad kirke  

 

Lige meget hvor vi sætter vores fod, så bliver der spor efter os.

Hvis vi går i sand eller jord, bliver der et aftryk af vores sko.

Når vi kører i bus sammen, går i skole sammen og går til præst sammen, så sætter vi spor eller aftryk af os selv - hos de andre

Og når vi er i kirke sammen, sætter vi spor.

De fleste af jer i dag kender Hellevad kirke, og synes, at I hører til der. Det er, fordi I er døbt der eller har været til juleaften eller til andre børns dåb. I har været til juleafslutning med skolen mange gange, og det har sat spor i jer. Måske har I også været til begravelse der, og nogen af jeres forfædre eller formødre ligger på kirkegården.

De har alle sat sig spor hos jer, gennem jeres slægt, hvor de end har levet.

Vi er bundet sammen af usynlige bånd. Når vi er sammen, har vi fat i hinandens liv, og påvirker hinanden i en eller anden retning. Vi står med et lille stykke af hinandens lykke i hænderne. Det stykke kan være meget let som en fjer eller meget tungt som en klippeblok.

 

Hvis vi er åbne og imødekommende, vil vi få venlighed tilbage. Hvis vi gerne til være alene, holder de andre sig tilbage med kontakt. Vi er gode til at aflæse hinandens kropssprog. Mange gange uden at vi lægger mærke til det.

Og vi kan afvise hinanden med vores krop og derved såre hinanden, eller vi kan respektere, at den anden ikke vil i kontakt. Og vi kan være åbne og signalere, at det er dejligt at være sammen.

 

De fleste af jer konfirmander har været henvist til hinanden igennem hele jeres liv. En af jer er kommet til senere og har skullet finde ud af at være i fællesskabet.

I ved alle sammen rigtig mange ting om hinanden, og I har sat jer spor hos hinanden, som I aldrig glemmer.

 

Nannas konfirmationsord vil jeg nævne for jer, og jer alle i kirken. Det kaldes "Den gyldne regel". Det er meget let at forstå og det lyder således:

"Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem". Det er noget Jesus siger. Han siger det på baggrund af det menneskesyn, som var så helt fantastisk nyt, da Jesus sagde det. At alle mennesker er lige meget værd som mennesker. Ikke som ret til lige meget magt eller lige mange børn eller hund eller bil. Nej, som lige meget værd til at være menneske. Til at leve på jorden. Til at skaffe sig mad, vand og tøj.

Og straks, når mennesket ikke er et dyr, vil man hjælpe hinanden, fordi man genkender sig selv i det andet menneske.

Fordi man straks kan mærke, at vi er afhængige af hinanden.

Vi er en del af et "os". Vi kan ikke klare os alene i verden, men vi er afhængige af hinanden. Og vi kan vælge, til en vis grad, om vi vil have tillid til verden eller vi vil leve med trods. Om vi kun vil tænke på os selv eller vi vil tage imod alle de hjælpende, venlige hænder, der bliver rakt ud mod os.

 

Den sang, jeg har refereret i løbet af denne tale hedder "Hvor du sætter din fod", og I har sunget den mange gange på skolen og i andre sammenhænge. Hele sangen ligger i jeres kasser. Den sang slutter med ordene "Hvad du gi'r på din færden mangedobles af verden, og la'r tro, håb og kærlighed vokse og nå fra din top til din tå".

 

I har sat jer konkrete spor i jeres 13-14-årige liv.

Vi havde en dejlig aften på Favsbjerg Naturhostel i Klovtoft.

Jeres besøgsvenner vil ikke mere snakke om de unge som uopdragne og uinteresserede unge. I viste dem tillid, respekt og interesse. Og I vil nok heller ikke snakke om de gamle, som nogle kedelige sure løg, men tænke på dem som venlige, interesserede og gæstfrie mennesker.

 

Da vi var i Århus, mødte vi en kvinde på samfundets absolutte bund. Måske fik I indtryk af, hvordan nogen mennesker er så frygtelig begrænsede i deres muligheder. Maj Freja var så totalt ødelagt af stoffer og alkohol, og havde manglet så meget omsorg og kærlighed i sin barndom, så I 7 uskyldige mennesker kunne vælte hende af pinden. Hun var totalt fanget i angst for at være til.

Selv hun ønskede at sætte sig spor og skrev et sødt brev til jer, som hænger i konfirmandstuen.

Når I nu ikke bliver konfirmeret i Hellevad kirke, hvor I alle hører til, har I jo alligevel sat jer spor der. Ingen konfirmander har før skrevet deres navne på en bjælke på loftet over kirken.

Det har I.

Jeg har lagt et foto af bjælken i jeres kasser. I fagsproget hedder denne bjælke en saks på et af spærene. Bjælken kommer også i sognenyt næste gang, og der kommer selvfølgelig også et foto af jer konfirmander.

I jeres kasser ligger en dejlig tung lysestage. Den skal være det spor, som kirken giver jer at huske på. Der er et lys til at sætte i stagen. Man skal sætte lyset op, så det kan lyse over hele værelset og lyse på alle de spor I får i dag, i form af gaver fra jeres gæster.

Kirkens spor er indgraveret i lysestagen som et lille kors.

Et kors er et spor, et tegn på en kristen kirke, et tegn for en kristen tro.

Den tro siger I, i dag, ja tak til at blive gjort stærkere i.

Og jeg vil ønske for jer, at Guds velsignelse vil følge jer gennem hele jeres liv.

 

 

     Med venlig hilsen

sognepræst Inge With